En kold morgen i marts måned satte jeg mig ved åen. Åens mange forskellige beboere var lige stået op, men hvornår ville den smukkeste af dem alle vise sig? Utrolig spændt, og med alle mine sanser skærpet ventede jeg. Ud af det blå dukkede isfuglen op. I al dens pragt satte den sig på den pind jeg havde håbet på, og puf, så var den væk igen.